Tjaaa, så er der allerede gået 6 uger siden jeg sidst opdaterede – og lovede at gøre det igen når vi var kommet på den anden side af Rouge’s operation.. Det kan man vist også roligt sige vi er kommet

Apropos Rouge, så kan man ikke sige andet end at hendes operation indtil videre har været en succes! Hun var næsten umiddelbart efter operationen langt mere vægtbærende på hendes bagben, end hun havde været de sidste par uger. Nogen gange tvivler  jeg på at den hund overhovedet har en smertetærskel, for der gik ikke mange dage før hun mente at der både måtte løbes og hoppes på det bagben – det var jeg ikke helt enig i. Det resulterede i at jeg sov på sofaen om natten de næste tre uger for at holde styr på hende. Både Bazzzooka og Rouge syntes det var voldsomt hyggeligt at jeg lå der og flød og årsagen kunne jo kun at jeg ønskede at blive vækket 5-10 gange hver nat af et vådt savlekys.. Vi er nu begyndt at gå korte ture med Rouge og hun nyder det helt vildt.. Halen kører veltilpas fra side til side og snuden slipper ikke jorden med alle de spændende dufte. Jeg håber vi snart kan begynde at svømme med hende igen, det er jo absolut en af Rouges ynglingsaktiviteter. Desværre er der en lidt stejl rampe op til bassinet og jeg vil helst ikke have hun skal klatre alt for meget lige nu. I sidste uge tog jeg kontrol-røntgen af hendes knæ og knoglen heler rigtig fint, så jeg krydser fingre for at Russi-pigen bliver 100% i orden.

Lidt træt efter operation..

 Og når man lige er blevet opereret må man åbenbart alt, incl. at tigge.. med succes..

"Kuk kuk.. Nogen der giver chips måske??"

Uhhmmm chips..

En lettere skotsk-ternet Rouge nyder udsigten.. Firkanten er fra der hvor hun blev barberet for at få påklistret et morfinplaster.

Søde dejlige Rouge..

Den sidste weekend i januar var jeg i Middelfart og  Fredericia med Bazzzooka. Det var første gang han skulle udstilles og jeg var frygtelig nervøs.. Både for at skulle stå i en ring og for at Bazzz skulle forvandle sig til et frådende uhyre, der ville slå alt ihjel. Hvordan jeg havde fået hidset mig selv op til de tanker er mig nu lidt uklart, men Bazzz gjorde i hvert fald alle mine negative tanker til skamme og opførte sig som den engel han er Jeg nød at have ham med og glæder mig til næste gang. Lørdagens klubmatch var en kæmpe succes og udstillingudvalget skal have stooor ros for alt det arbejde de havde lagt i det.

Med jævne mellemrum vælter sneen ned over nordjylland, og ofte har jeg stået og iagttaget hundene ude i haven mens de pjatter rundt. I dag fik jeg mig endelig taget sammen til at få taget et par billeder af Belle og Bazzz, der hyggede i snevejret.. Det første billede er dog fra starten af januar hvor Belle havde været ude i haven og da hun kom ind var køkkengulvet pludselig smurt ind i blod. En lille flænge var årsagen til balladen og frøkenen havde på ingen måde ondt – før hun fik en lille improviseret forbinding på, for at undgå alt for meget blod på gulvet! Hold nu op, en skuespiller.. haha..

"Mor, ikke grine.. Jeg er skaaaadet med forbinding og alt muligt!!"

Gør nu noget sjovt, moar.. kom nu!!

Belle er lige lidt hurtigere end Bazzz..

Gotcha!!

Det var vist alt for denne gang.. Nu har jeg 4 hunde, der står og stirrer stift på mig og forsøger at fortælle det vist er aftenfodringstid Ha’ det godt allesammen..

Så er det vist på tide med lidt nyheder herfra igen.. Som nogen af Jer nok har set på hundeweb’s update har jeg fået Rouge HD/AD og OCD fotograferet. Hendes resultat kommer ikke bag på mig, men det er alligevel nedslående at se hvilken forfatning hendes led er i. Rouge’s albuer er noget nær deforme af slidgigt og hofterne så heller ikke pæne ud, hendes status endte på AD: 3-3, HD: D-D og OCD: Fri. Over det sidste stykke tid inden røntgenfototgraferingen, havde jeg lagt mærke til at hun havde ændret den måde hun sad ned på, dvs at hun sad helt ned på rumpen med det venstre bagben stukket stift frem, og at når hun stod og spiste eller drak lettede hun konstant på venstre bagben. Det er jo ikke nogen hemmelighed at store hunde er disponerede for cruciatum rupturer og derfor valgte jeg at røntgenfototgrafere hendes knæ også. Indtil videre er der ikke slidgigt i hendes knæ, men min chef mærkede hendes knæ igennem og hun er tydeligt løs i det venstre – hvilket kunne indikere en enten partiel eller komplet cruciatum ruptur. Det er næsten ikke til at bære Jeg har for lang tid siden lovet mig selv at når/hvis hun fik en sådan skade, skulle der ikke repareres på hende. Den beslutning havde ikke bund i økonomiske betragtninger, men udelukkende hvad man kan byde en hund der i forvejen er syg i forbenene. Jeg syntes ikke at jeg kunne sende hende igennem en operation med en tvivlsom prognose, og tvinge hende til at aflaste yderligere på sine forben. Dertil kom, at ved en traditionel korsbåndsoperation ville der være risiko for meniskskade, slidgigt og at det kunstige korsbånd kunne sprænge. På trods af disse nedslående fakta kunne jeg bare slet ikke forlige mig med tanken om at Rouge skulle aflives på grund af et korsbånd og jeg følte slet ikke at jeg havde gjort nok for hende. Da jeg vidste at Aarhus Dyrehospital er begyndt at operere cruciatum rupturer med en ny teknik der hedder TTA – Tibial Tuberosity Advancemant, begyndte jeg at læse lidt om metoden. Denne metode er velegnet til store aktive hunde og udmærker sig bl.a. ved at korsbåndet ikke erstattes- selve leddet bliver simpelthen ændret, så korsbåndet overflødiggøres og udviklingen af slidgigt er lille. Dertil kommer at hunden er fuldt vægtbærende på benet kort tid efter operation, så en overanstrengelse af hendes forben kan forhåbentlig undgåes. Efter en snak med Lars Langerhuus, der udfører disse operationer besluttede jeg mig for at Rouge skal opereres nede ved ham.

Efter denne beslutning var taget, var det som om jeg igen kunne trække vejret. De sidste to-tre uger har været mere end triste og at gå med tankerne om at ens elskede hund evt. skal aflives er ikke til at holde ud! Langt de fleste som jeg har vendt Rouge’s situation med har rådet mig til at sige stop nu og hvis jeg var 100 % objektiv ville det også være det mest fornuftige, men min “mavefornemmelse” sagde mig bare noget andet.. Hvor jeg håber den har ret.. Jeg ville elske at kunne give Rouge en sommer mere, hvor hun kan ligge på sin solstol og være med ved stranden dagligt.

Så på torsdag går turen til Aarhus hvor Rouge skal opereres. Jeg har fået lov til at være med under operationen og ud fra et fagligt synspunkt bliver det spændende.

Udover beslutningen vedr. Rouge har der jo været jul og jeg holdt jul ved mine forældre – medbringende fire hunde Vi havde en dejlig aften og hundene hyggede sig med at finde og åbne deres julegaver. Sidst på aftenen var Rouge og Bazzzooka så trætte at de knap kunne holde øjnene åbne – præcis som små børn, der har glædet sig til juleaften og endelig fik spændingen udløst

Som i resten af landet har vi fået masser af sne og hundene har nydt det!! Så en del af juleferien er blevet brugt på at gå ture i det smukke snelandskab.. Jeg fik et par gode billeder af Bazzz, men hvor er det dog irriterende at han skal “holdes” for ikke at vende røven til kameraet. Det er fuldstændig umuligt at tage billeder af ham alene..

"Hvis der skal tages billeder, så skrider jeg!!"

Jeg håber I allesammen har haft en dejlig juleferie. Jeg opdaterer igen når vi er kommet på den anden side af Rouge’s operation..

… til at ønske alle en glædelig jul og et dejligt nytår

Og nej, jeg truer ikke Seb til at blive liggende Han kan godt se “normal” ud.. Se følgende billede..

Jeg håber I allesammen får nogle dejlige juledage med Jeres familer og hunde..